Lige nu har jeg sommerferie. Den har været længe ventet og utrolig tiltrængt! Den første uge brugte kæresten og jeg i en lille, charmerende by nær adriaterhavskysten i Italien. Vi havde lejet en lille lejlighed i en slags kompleks, hvor der var en lille pool og en lækker restaurant, der lavede slow food af lokale råvarer (uforglemmeligt!). Det meste af ugen blev tilbragt her, hvor vi fik slappet af og indhentet lidt ny energi ovenpå et hårdt og begivenhedsrigt år.
Resten af ferien står på hjemlig hygge, en sommerhustur til Ebeltoft og spontane aftaler med familie og veninder. Lige som jeg synes, at en sommerferie bør være. Til hverdag har jeg ikke så meget luft i programmet til at lave aftaler med kort varsel, så det er rigtig dejligt, at der nu er plads til at lave lige netop det, som man har lyst til. Jeg er desuden begyndt at træne op til den kommende gymnastiksæson, der begynder i slutningen af august. Der er et par udtagelser, som jeg har sat mig for at tage til, så motivation for at komme ud og svede mangler absolut ikke.
En skøn sommerferie er sat igang - Og jeg nyder hvert et sekund!
Det ligner virkelig en dejlig ferie. Skøn blog du har dig her og ikke mindst sikke et fint nyt layout!
SvarSletMange tak (: (:
SvarSletHov, så var der ikke mere.
SvarSletNå, men jeg lider din blog. :)