mandag den 30. juli 2012

Sommerhus








Træt og glad er jeg vendt hjem efter fem dage i sommerhus i Ebeltoft. Det har virkelig været nogle skønne dage, hvor jeg kom helt ned i tempo og rigtig fik nydt at have ferie.

Vejret var heldigvis godt, så det blev blandt andet til løbetur på stranden og morgenbadning i havet. Det var min første tur i havet i flere år, og det var en fantastisk fornemmelse at mærke blodet pumpe rundt i kroppen, når man kom under det (ret) kolde vand.. Det kunne jeg godt blive afhængig af!

Vi gik også en tur ned i Ebeltoft by, som i sommermånederne er fyldt med mennesker og aktivitet. Bymidten er belagt med brosten, og rigtig mange gamle huse er bevarede. Selvom jeg har været der mange gange, synes jeg stadigvæk, at det er skønt at slentre rundt i de smalle sidegader..
Der var desuden også masser af tid til at læse, se OL, spille Besserwisser, snakke og spise (alt for meget) lækker mad. Sommerhus når det er bedst!

Nu føler jeg mig for alvor tanket op med energi - Og tænk, der er stadigvæk en måned til, at jeg skal begynde på studiet igen..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar - Den vil blive læst og værdsat (: