Viser opslag med etiketten glæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten glæde. Vis alle opslag

onsdag den 26. december 2012

Jul, jul, jul...




Jeg nåede ikke at få skrevet glædelig jul herinde, før juleaften allerede var slut.. Sådan kan det gå. Ikke desto mindre: glædelig jul!

Her blev juleaften fejret på helt traditionel vis i selskab med min dejlige familie. Andesteg, pakkeleg, juletræ - og en masse skønne gaver, som jeg nok må vise frem på bloggen en af de kommende dage. Og jeg kan vist godt allerede sige, at jeg har fået en del af mine ønsker opfyldt. Jeg er ikke blevet snydt!

Nu venter endnu et par dage, hvor der udelukkende står hygge og afslapning på programmet. Der findes næsten ikke noget bedre end dagene derpå..

fredag den 7. december 2012

En meget heldig kartoffel







De sidste par uger har jeg simpelthen været så heldig - hele TO gange! Først vandt jeg bogen "Liv og glade dage" af Nicoline Olsen, i en give-away hos bare WUNDERBAR. Den er fyldt med de lækreste opskrifter og ideer til forskellige aktiviteter ude og inde - og så er den tilmed spækket med en masse rigtig flotte billeder.. Jeg har allerede brugt laaaang tid på at sidde og bladre i den, og glæder mig meget til at få gang i nogle af de mange spændende opskrifter og ideer fra bogen.

Og ikke nok med det - senere vandt jeg i en give-away hos dygtige Karina Bækkelund; den fineste fine engel med franskbrødshår, der nu pynter vores spisebord. Hvor heldig har man lov at være!?

Hvis du i øvrigt, ligesom jeg, er blevet vild med Karinas streger, sælger hun en masse af hendes flotte sager bl.a. via hendes shop. Jeg har især forelsket mig i illustrationen "Opstilling", som jeg drømmer om ligger under træet til jul..

søndag den 26. august 2012

Tilbage


Det der ser ud til at blive en grå og småkedelig regnvejrsdag bliver også den sidste dag i min sommerferie. I morgen vender hverdagen tilbage, med alt hvad den indebærer; et ur som ringer kl. 04.40, daglige togture mellem Aarhus og Aalborg, madpakker, læsning.. og hjerneaktivitet (!) er hvad der venter. Men det betyder også et glædeligt gensyn med de andre skønne jordemoderstuderende, som fylder hverdagen med herlige grin, knus og råhygge.. Alt hvad der skal til for at klare sig igennem et studie, der til tider kan skabe frustrationer og fortvivlelse.

Jeg glæder mig til igen at få en hverdag med indhold, og hvor jeg føler, at jeg udvikler mig. Desuden får jeg med mit studie så mange spændende oplevelser og udfordringer, så selvom turen til Aalborg kan være lang, glæder jeg mig hver dag til at komme afsted.

Det giver helt sommerfugle i maven at tænke på, at jeg om 2 1/2 år står som færdiguddannet jordemoder og selvstændigt kan tage hånd om de gravide og fødende.. Men inden da skal jeg lige have læst nogle bøger....