Efter otte meget lange uger på studiet, med daglig pendlen frem og tilbage mellem mit hjem i Aarhus og skolen i Aalborg, er der nu dømt læseferie. Det er en tiltrængt pause fra DSB, væggeure og enorme madpakker, som jeg virkelig har set frem til. Så nu skal der læses - altså når jeg engang lige får taget mig sammen. Lige nu ligger jeg på sofaen, under tæpper, med varm te og ristet brød med hjemmelavet æblemarmelade. Så må læsningen altså lige vente lidt.... Det hedder jo læse-FERIE, ikke?...
Det skal nu siges, at jeg faktisk har ret meget selvdicsiplin, når det kommer til stykket. Men eksamen er om ni dage, og jeg har masser af tid. Så nu vil jeg lige starte med at nyde en stille dag, forkæle mig selv lidt og få slappet helt af. Det føles godt!