Viser opslag med etiketten lidt af hvert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lidt af hvert. Vis alle opslag

søndag den 31. marts 2013

På sådan en påskesøndag..








.. Har jeg drukket den lækreste smoothie fra Misto på M.P Bruunsgade. Det var nok den bedste smoothie, jeg nogensinde har fået! Er egentlig ikke så tit begejstret for smoothies, milkshakes og den slags - men nøj, her var godt nok ramt plet med både konsistensen og balancen mellem det sure og det søde. Lækkert! Det bliver helt sikkert ikke sidste gang, at jeg stikker snuden forbi..

.. Gået en lang tur med kæresten og fået sol i ansigtet. Det var lige til at blive helt glad i låget af..

.. Ryddet op i garderobeskabet og fået udskiftet de gamle bøjler med tynde renseribøjler fundet (meget billige) i Søstrene Grene. Nu fylder garderoben pludselig det halve, hvilket er temmelig praktisk, når man, som os, har aaalt for lidt skabsplads. Og så gør det jo heller ikke noget, at det ser skide godt ud, vel?!

.. Færdiggjort mit portfolie, som skal afleveres på onsdag. Det giver rigtig god samvittighed at være færdig i lidt god tid. Om to uger er der i øvrigt eksamen, og så er jeg pludselig halvejs med studiet (!) Det er da lidt vildt.

Rigtig god påskesøndag til jer derude (:

lørdag den 9. marts 2013

Ugen der gik









Lidt blandede billeder fra en skøn uge. At solen har tittet frem, og himlen været blå, har virkelig fyldt mig med energi!

Ugen har blandt andet budt på:
- Afrunding af mine fem uger på neonatalafdelingen
- Eftermiddagshygge på sofaen
- Lidt nyt til garderoben: Forårsjakke og fin sweatshirt
- Ekstra stort nummer af Eurowoman <3
- Kærestens uovertrufne pizza
- Et snert af forår

torsdag den 21. februar 2013

Om travlhed og hyggestunder







Tiden flyver afsted, og det er lidt svært at følge med, når man har hovedet fyldt med snot og en pokkers masse, man skal nå. Jeg skal lige vende mig til at være landet i klinikken igen, og det fylder alt lige for tiden. Jeg synes, at jeg har vagter hele tiden, og de sidste dage er jeg knap nok nået hjem i seng, før jeg skulle afsted igen. Heldigvis er kæresten sød, overbærende og forstående.

Der har dog også være plads til lidt hyggestunder ind imellem. Sidste weekend lavede vi lækre forårsruller i rispapir, og vi var hjemme hos svigermor, hvor vi blev forkælet med så meget mad, at vi kunne trille hjem. Hun havde også købt det fineste tørklæde til mig, som jeg er fuldstændig forelsket i.. Farvekombinationerne er lige mig!

Det var vist alt for nu. Jeg har mig en tiltrængt fridag, så nu skal der spises appelsiner, drikkes te og samles energi. Aahh.. Jeg kan allerede mærke overskuddet vende langsomt tilbage..

fredag den 21. september 2012

Billedmiks






Der har været stilhed på bloggen, men travlhed på den anden side af skærmen, den seneste tid. Studiet fylder alt for tiden, så der er ikke så meget at blogge om. Jeg har dog tømt kameraet for de enkelte billeder, der alligevel er blevet taget..

1: Weekendmad - Kærestens lækre pizzaer, bagt på pizzasten.. Mums!
2: Ømme og trætte ben efter udtagelsen til et gymnastikhold - Det viste sig heldigvis at være det hele værd..
3: Fin pakke til en sød veninde, der fejrede sin fødselsdag med lækker brunch sidste weekend.
4: Fra i dag: Efterår!
5: Eurowoman og lækker håndcreme fra Kiehl's (samt te, tæpper, stearinlys og Agnes Obel på anlægget - opskriften på en dejlig fridag, når regnen pisker ned udenfor)

Rigtig god weekend derude (: