Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

søndag den 19. august 2012

Stranden







Glimt fra en skøn tur til stranden i dag. Vi valgte at køre en tur lidt længere væk fra byen end ellers, og fandt en skøn strand ude mellem Aarhus og Rønde. Der var jo masser af mennesker ude langs kysten, men det lykkedes os alligevel at finde en stille oase, hvor vi kunne være helt for os selv. Her nød vi solen, vandet, den friske luft og lidt medbragt frokost.

Jeg synes virkelig, at den danske sommer er så skøn, men kan også blive lidt trist over, at den er så kort. Det er nok ikke en helt skæv betragtning, Alberte Winding luftede i TV i går, da hun sagde, at danskerne har en evig længsel: Vi savner sommeren, når den ikke er her - men når den så endelig er her, så tænker vi på, at den snart er slut igen.

Dog nyder jeg nu også årstidernes skiften, og ved ikke noget bedre end en kold og våd efterårsdag med te og tæpper indenfor rækkevidde.. Meeeen.. Det må da godt lige lade vente på sig lidt endnu...!

mandag den 30. juli 2012

Sommerhus








Træt og glad er jeg vendt hjem efter fem dage i sommerhus i Ebeltoft. Det har virkelig været nogle skønne dage, hvor jeg kom helt ned i tempo og rigtig fik nydt at have ferie.

Vejret var heldigvis godt, så det blev blandt andet til løbetur på stranden og morgenbadning i havet. Det var min første tur i havet i flere år, og det var en fantastisk fornemmelse at mærke blodet pumpe rundt i kroppen, når man kom under det (ret) kolde vand.. Det kunne jeg godt blive afhængig af!

Vi gik også en tur ned i Ebeltoft by, som i sommermånederne er fyldt med mennesker og aktivitet. Bymidten er belagt med brosten, og rigtig mange gamle huse er bevarede. Selvom jeg har været der mange gange, synes jeg stadigvæk, at det er skønt at slentre rundt i de smalle sidegader..
Der var desuden også masser af tid til at læse, se OL, spille Besserwisser, snakke og spise (alt for meget) lækker mad. Sommerhus når det er bedst!

Nu føler jeg mig for alvor tanket op med energi - Og tænk, der er stadigvæk en måned til, at jeg skal begynde på studiet igen..

tirsdag den 24. juli 2012

Lykken er..


Det står lidt sløjt til med opdateringerne herfra, da jeg bruger tiden på at nyde den danske sommer. I dag fik jeg for eksempel en middagslur under min mors store æbletræ, der let skyggede for den skarpe sol. Den danske sommer kan nu altså godt finde ud af at være blid og god!