søndag den 31. marts 2013

På sådan en påskesøndag..








.. Har jeg drukket den lækreste smoothie fra Misto på M.P Bruunsgade. Det var nok den bedste smoothie, jeg nogensinde har fået! Er egentlig ikke så tit begejstret for smoothies, milkshakes og den slags - men nøj, her var godt nok ramt plet med både konsistensen og balancen mellem det sure og det søde. Lækkert! Det bliver helt sikkert ikke sidste gang, at jeg stikker snuden forbi..

.. Gået en lang tur med kæresten og fået sol i ansigtet. Det var lige til at blive helt glad i låget af..

.. Ryddet op i garderobeskabet og fået udskiftet de gamle bøjler med tynde renseribøjler fundet (meget billige) i Søstrene Grene. Nu fylder garderoben pludselig det halve, hvilket er temmelig praktisk, når man, som os, har aaalt for lidt skabsplads. Og så gør det jo heller ikke noget, at det ser skide godt ud, vel?!

.. Færdiggjort mit portfolie, som skal afleveres på onsdag. Det giver rigtig god samvittighed at være færdig i lidt god tid. Om to uger er der i øvrigt eksamen, og så er jeg pludselig halvejs med studiet (!) Det er da lidt vildt.

Rigtig god påskesøndag til jer derude (:

9 kommentarer:

  1. Lyder som en perfekt dag :) Tak for tippet med bøjlerne, vi kunne også godt trænge til at halvere vores garderobeplads.

    Er i øvrigt meget imponeret over dit studie. Jeg har haft den største respekt for faget siden min fødsel, som var en god oplevelse uden smertelindring pga vejrtrækning og en fantastisk jordmoder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig også (:

      .. Og dejligt at du har haft en god fødselsoplevelse - det er skønt, når tingene går op i en højere enhed (: Jeg er helt vild med faget, og glæder mig hver dag til at komme i vagt. Og så er de fleste jordemødre nogle fantastiske powerkvinder, som man kun kan blive inspireret af. Der er noget at leve op til!

      Slet
  2. Ej totalt misundelig over at du er i så god tid. Det er jeg desværre aldrig :( Arbejder måske bedst under pres?
    Smart med bøjlerne, ærgerligt jeg ikke er i dk pt så man kunne anskaffe dem! Og så må jeg da forbi Misto når jeg er i Aarhus næste gang. Er nu stor tilhænger af smoothies og milkshakes! :)

    God 2. påskedag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er nu normalt heller ikke i så god tid.. Men jeg var nødt til det denne gang, da der også lige skulle være plads til at fejre kærestens fødselsdag tirsdag.

      Kan varmt anbefale en tur forbi Misto - Det bliver vist mit stam-sted til sommer (:

      Slet
  3. Det lyder som en dejligt og ikke mindst produktiv dag med færdiggørelse af portefolie. Åh ja Misto laver bare byens bedste smoothies. Jeg er heller ikke sådan helt vildt meget for søde drikke, men Mistos er fantastiske. Du skal prøve deres grønne smoothie med bla spinat, avocado og æble. Den er SÅ god

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm ja, det lyder også godt. Den må prøves næste gang. Jeg fik den med hyldeblomst.. Wake-up, tror jeg den hed. MUMS!

      Slet
  4. Var faktisk forbi Misto i dag og skulle selvfølgelig smage deres smoothie efter at have læst dit indlæg i går :) Og ja de smager virkelig godt. Den søde ekspedient uddelte også smagsprøver med rund hånd af deres is. Haps det er lækkert. Så nyt favorit issted efter suppestegogis!

    Ved ikke om jeg har skrevet det før herinde, husker så dårligt (ammehjerne), men vi bør virkelig kun et stenkast fra hinanden efter hvad jeg kan se på dine billeder..

    /Lou

    SvarSlet
    Svar
    1. ...og der skulle selvfølgelig stå bor og ikke bør :)

      Slet
    2. Deres is så virkelig også god ud.. Det må prøves næste gang (:
      Ja, jeg har også tænkt på, at vi da må bo i samme nabolag - har godt kunne genkende en del på dine billeder også.. Så kan det da være, at vi støder ind i hinanden en dag (;

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar - Den vil blive læst og værdsat (: