fredag den 7. december 2012

En meget heldig kartoffel







De sidste par uger har jeg simpelthen været så heldig - hele TO gange! Først vandt jeg bogen "Liv og glade dage" af Nicoline Olsen, i en give-away hos bare WUNDERBAR. Den er fyldt med de lækreste opskrifter og ideer til forskellige aktiviteter ude og inde - og så er den tilmed spækket med en masse rigtig flotte billeder.. Jeg har allerede brugt laaaang tid på at sidde og bladre i den, og glæder mig meget til at få gang i nogle af de mange spændende opskrifter og ideer fra bogen.

Og ikke nok med det - senere vandt jeg i en give-away hos dygtige Karina Bækkelund; den fineste fine engel med franskbrødshår, der nu pynter vores spisebord. Hvor heldig har man lov at være!?

Hvis du i øvrigt, ligesom jeg, er blevet vild med Karinas streger, sælger hun en masse af hendes flotte sager bl.a. via hendes shop. Jeg har især forelsket mig i illustrationen "Opstilling", som jeg drømmer om ligger under træet til jul..

5 kommentarer:

  1. Heldige dig! Englen er så utrolig fin.

    Tak for din mail - og rigtig god weekend!

    Kh. Louise

    SvarSlet
  2. Skøn blog du har! Og hvor er du heldig, drømmer virkelig også om en af Karinas fine engle :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske du kunne overveje at slå "bekræft du ikke er en robot"-feltet fra, det er så besværligt at kommentere ellers :o) Kh Lisbeth

      Slet
    2. Tak for de søde ord - og fordi du gjorde mig opmærksom på det med bekræftelses-feltet.. Det har jeg slet ikke bemærket (men bliver så træt af det, hver gang jeg selv møder det!). Det skulle meget gerne være fjernet nu (:

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar - Den vil blive læst og værdsat (: